Salat med gedeost
En salat med gedeost er mættende nok til en frokost, men kan også bruges som forret, måske i en mindre udgave.
Mange har et jævnt anstrengt forhold til gedeost, men i denne anretning, smager det skønt. Når gedeost smelter, mister den lidt af sin karakteristiske smag og er derfor nemmere at gå til.
Den lækre bløde smeltede ost er perfekt sammen med det sprøde brød og den frisk salat, de syrlige tomater og den søde gulerod.
Hvad skal der i
- Gedeost i rulle
- Lækkert brød i skiver på maks. 1 cm tykkelse (eller i en hurtig vending – brug toastbrød)
- Oliven olie
- Salat
- Små tomater
- Sorte oliven med sten af god kvalitet
- Gulerod
- Rød peberfrugt
- Mandler eller nødder
Hvordan
- Lav cirkler af brødet med et glas. Cirklen skal passe til størrelsen på gedeosten
- Hæld en smule oliven olie på brødskiverne
- Skær skiver af gedeosten og læg dem på brød cirklerne. Sæt det hele i ovnen på bagepair ved ca. 200 grader. Tjek jævnligt. Når brødet er sprødt og osten blød, så skal de ud. Gedeost bliver ikke blødt på samme måde som mange oste, der er lavet af ko mælk.
- Skyld salat, hak peberfrugt halv fint, skær tomater i kvarte, hak mandler eller nødder groft og lav strimler af en gulerod med en kartoffelskræller. I denne salat har jeg brugt et mix af forskellige slags salater.
- Bland salaten sammen og pynt med oliven og de hakkede mandler / nødder.
- Placer de lune gedeostebrød ovenpå salaten
- Og server mens gedeosten endnu er lun
Serveres som forret evt. efterfulgt af champignon frikadeller. Se opskriften på frikadeller af champignon lige her.
De små lune stykker brød med gedeost kan også fint bruges til et ostebord, tapas eller en hygge snack.
Gedeost i rulle kan købes i de fleste almindelige dagligvare forretninger.
Har du prøvet opskriften på salat med gedeost? Måske har du din egen favorit og måske har du lyst til at dele den her på siden i en kommentar?
Følg By Schlagelberger på facebook.
3 Comments
Pingback:
Pingback:
Pingback: