
Mozzarella salat
Mozzarella salat er en klassiker i det italienske køkken og den er hurtig at lave og smager fantastisk godt. En lækker og meget nem salat, der passer godt til pizza, lasagne, pastaretter m.m. Den kan også bruges som en forret eller en frokost med lidt lækkert brød til.
Mozzarella salat er en af mine yndlingssalater og jeg spiser den tit til frokost med et lækkert stykke brød til.
Ingredienser
- Salat blade – jeg bruger som regel en salat blanding eller rucola salat
- Bøf mozzarella
- Små solmodne tomater
- Frisk basilikum
- Balsamico eddike
- En olivenolie af god kvalitet
- Frisk kværnet sort peber
Hvordan
Salat bladene skyldes og hæledes i en skål sammen med kvarte tomater, frisk baliskum og plukket bøf mozzarella. Hæld en skvis balsamico eddike over og en lidt større skvis olivenolie. Drys til sidste med frisk kværnet peber.
Salaten, jeg har brugt på fotoet, er den blandede salat man køber i en pose, hvor der kun er blade. Man kan også bruge ren rucola salat, hvis man foretrækker dette.
Tomaterne må meget gerne være meget smagfulde og modne, derfor bliver en mozzarella salat allerbedst om sommeren, når man kan frisk solmodne lækre tomater.
Bøf mozzarellaosten plukker jeg i stedet for at skære den. Man kan også bruge mozzarella kugler.
Salaten kan anrettes som her i en skål eller man kan lægge skiver af tomat og mozzarella skiftevis på en bund af salat i et fad. Rødløg kan også bruges i denne salat.
Og så er mozzarella salaten klar til servering.
Salaten kunne serveres sammen med vegetar lasagne eller tårne af aubergine.
God fornøjelse i køkkenet og velbekomme

På By Schlagelberger er der masser af inspiration til herlige salater og andre vegetarretter. Hvad med en hot orange suppe eller en lækker salat med gedeost.
2 Comments
Pingback:
Pingback: