Lidt om mig
Mit navn er Lise Schlægelberger. Mine tre skønne drenge på 7, 10 og 15 år, vores store sorte smukke schæferhundbor og jeg bor i en landsby udenfor Randers i et dejligt hus med en fin lille have vi glæder os til at lege i til sommer.
Alder ? Jeg er i min bedste alder – nærmere kommer vi det nok ikke.
For en del år tilbage fik jeg hue på som sproglig student. Siden blev jeg uddannet markedsføringsøkonom, yogalærer og mindfulness mentor.
Kreativ leg
Der har altid været en stor interesse for det kreative univers. Blandt andet har jeg gået på håndarbejdsskole (Djurslands Håndarbejdsskole) og på en privat modedesigner uddannelse. Desuden har jeg gået på male og tegne kursus plus en masse andre lækre kreative kurser.
Jeg elsker, at lave kreative ting med mine drenge. Det er forunderligt og meget inspirerende, at se hvordan de bare kaster sig over tingene med helt åbent sind.
Selvudvikling
Derudover kan jeg slet ikke lade være med at beskæftige mig med psykologi, selvudvikling og gerne med et spirituelt twist. Det er en interesse jeg har haft siden jeg gik i folkeskolen, hvor jeg sad og læste om psykologi og religion.
For nogle år siden tog jeg en uddannelse som mindfulness mentor hos Mindway i Randers. En uddannelse, der virkelig har rykket mig og som jeg bliver ved med at føle, tager mig nye steder hen.
Yoga
Min interesse for det spirituelle blev for alvor vakt til live (igen), da jeg begyndte til yoga. Siden har jeg taget en uddannelse som yoga lærer. Jeg elsker yogaen og den er en stor del af mit liv. Den har givet mig så meget og der er stadig et utrolig stort univers, der bare ligger og venter på at blive udforsket. Jeg interesserer mig, både for at udføre stillingerne, for det flow jeg kan opleve, fysiologien, kropsbevidstheden, den meditative tilstand man kan opnå og ikke mindst yogafilosofien.
Vegetar
Siden 6. klasse har jeg været vegetar. Den gang var det ikke så udbredt, men nu er mine kostvaner blevet moderne 🙂 og det er noget nemmere at være vegetar i dag end dengang. Vil du læse mere om hvorfor og hvordan jeg er vegetar, så læs med her.
Naturen
Naturen er ren meditation. Jeg elsker at færdes ude i naturen og glædes over fornemmelsen af at være i skoven, ved vandet omgivet af træernes eller vandets energi, duften, lydene, farverne. Det giver sjælen plads og sindet ro.
Glæden ved naturen prøver jeg at give videre til mine tre drenge. Heldigvis går de på en fantastisk skole, der også bakker op om denne tilgang.
Bloggen
Bloggen er mit kreative og univers med plads til leg og eksperimenter.
Livet som enlig mor med tre børn må godt være nemt, men det skal også være fuld af glæde og skøre påfund.
Her finder du inspiration til at tage på børnevenlige udflugter rundt i Danmark, kreative projekter, opskrifter på sjov børnemad, højtider og fejring af hundens fødselsdag.
Det var lidt om mig.
God læselyst her på bloggen.
Følg By Schlagelberger på facebook og instagram
Du kan kontakte mig på mail: liseschlagel@gmail.com
5 Comments
Joan Ejsted
Hej Lise.
Kunne du mon på din blog være interesseret i at reklamere for e-bogen “Sej mor, singlemor”, der fortæller om, hvordan man kan skabe et godt liv som singlemor og derunder klare en begrænset økonomi? (Jeg har skrevet bogen med en baggrund som singlemor til tre børn gennem 15 år og med et udgangspunkt i et rådighedsbeløb på 2000,- kr.)
Mange hilsner
Joan Ejsted, sej mor, singlemor.
Schlagel
Hej Joan.
Mange tak for din besked.
Det er sådan et vigtigt emne og jeg vil gerne sætte mere fokus på det at bo alene med sine børn.
Det lyder som et rigtig interessant forslag om et samarbejde. Har du nogle ideer?
Kunne du have lyst til at lave et gæsteblogger indlæg?
Jeg vil selvfølgelig rigtig gerne læse din bog.
Du får lige min mail: liseschlagel@gmail.com
MVH Lise
Pingback:
Pingback:
Pingback: