Vild med bøger - verdens bogdag

Vild med bøger – Verdens bogdag

I dag er det intet mindre end verdens bogdag og for sådan en bogtosse som mig, har det betydet et par nye bøger til reolen, for jeg er nemlig vild med bøger.

Verdens bogdag er organiseret af UNESCO for at fremme læsning og udgivelse af bøger.

Jeg er helt vild med at læse og har læst hele mit liv, eller siden jeg kunne… At forsvinde ind i en bog og leve sig ind i bogens univers er en oplevelse, som en film slet ikke kommer i nærheden af for mit vedkommende. Læsning foregår på daglig basis og det er både fag- og skøn litteratur bogormen sluger. Hver aften læser jeg højt for de to yngste af mine drenge til stor nydelse, for både dem og mig. Det er mit ønske, at min passion for bøger bliver givet videre til mine børn, så de også får mange gode timer med en bog i hånden. Og det er lykkes 33% indtil videre…

Min gamle stigereol trænger til en udvidelse på flere meter…

Men hvad er det så, de der bøger kan?

Ja, hvad kan de der bøger, udover at fylde enormt meget og støve til? De kan give en fordybelse og en intens oplevelse. En tilstedeværelse i et andet univers, hvor alle følelser kan være i spil. Bøger kan rykke på selvopfattelsen, underholde, give indblik, spejle, udvikle ideer, styrke kreativiteten, give viden med mere. Og det gælder bestemt også skønlitteratur, hvor den følelsesmæssige indlevelse selvsagt er højere end faglitteratur.

I de perioder mit hoved har været helt stresset til, har jeg ikke kunnet læse andet end lettilgængeligt chick lit, hvilket har givet mig et grin i en svær tid. Og et godt grin værdsætter jeg. I andre perioder har bøgerne været det sted, jeg har tilegnet mig viden, som har bragt mig videre uddannelsesmæssigt eller personligt. Jeg læser altså alt fra Bridget Jones, Hemingway, Lars Muhl til fagbøger om yoga, filosofi, selvudvikling, religion, havebøger og kanin pasning. Det spænder vidt. En af mine absolut yndlingsbøger er “nærmere noget” af Simon Kron og du kan læse lidt om bogen ved at tykke på dette link.

En bog skal klart helst være af papir. Jeg ved det godt – det er ikke særligt miljøvenligt. Men de der e-bøger – jeg er der ikke endnu, selvom min reol er blevet for lille og en e-bog samler mindre støv, så er jeg fan af ægte gammeldags bøger på tryk og gerne med æselører og kaffepletter.

Har du en yndlingsbog eller er du i gang med en god bog lige nu?

Længe leve bøger og den gode læseoplevelse.

Rigtig god læselyst til dig.

Du kan følge Byschlagelberger på Facebook, Instagram og Pinterest

Simon Krohn - nærmere noget
Nærmere noget – en af mine yndlings bøger

4 Comments

  • Alfien

    Duften af bøger gør mig høj og jeg læser hvad som helst.
    Som du er jeg også mest vild med bøger, der er printet på papir. Men jeg bruger nu også en e-reader i ny og næ og det er ret smart med sådan en device.

    Jeg har netop læst en bog af Wilbur Smith: Den 11. plage. Den var ikke så god, som jeg havde regnet med og lang var den også, men læst færdig blev den.

    • Schlagel

      Det kan være svært at lægge en bog fra sig, selvom man måske ikke er så imponeret af den. Men læses færdig skal den 🙂

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.