Skøn indisk inspireret salat

Skøn indisk inspireret salat

Denne salat skulle passe til en indisk menu og jeg legede derfor lidt med ingredienserne fra det indiske køkken og dette blev resultatet: Skøn indisk inspireret salat med løg, tomat og koriander.

Ofte er indiske salater enkle. Der indgår ikke mange ingredienser i dem. Jeg har forsøgt at holde mig lidt i den indiske stil med denne salat.

Indisk salat med løg og tomat
Skøn indisk inspireret salat med løg. tomat og koriander

Hvad skal der i

  • 2 rødløg
  • 3 tomater
  • 1 dl purløgs eddike eller lignende eddike
  • Frisk koriander
  • Frisk kværnet peber

Hvordan

Pil rødløg, halver dem og skær dem i tynde ringe. Hak de friske koriander. Lav en blanding i en lille skål af purløgs eddike, hakkede koriander (stænglerne kan også bruges), frisk kværnet sort peber. Læg løgringende i denne marinade og lad dem stå og trække. Gerne i flere timer. Inden salaten skal serveres, skæres tomaterne i skiver og lægges på et fad. Oven på tomaterne fordeles løgringene og tilsidst pyntes med hele koriander blade.

Salaten egner sig godt som salat nummer 2 og som tilbehør til curry retter eller samosa. Den kunne serveres sammen med en mango salat. Opskriften på en mango salat kan du se ved at klikke på linket.

Dette er en ret enkel salat, der ikke kræver mange ingredienser. Koriander har en meget karakteristisk smag og kan selvfølgelig udskriftes med en anden frisk krydderurt. Koriander er meget brugt i det indiske køkken og derfor er den brugt i denne salat, jeg lavede til en hyggelig indisk aften med veninderne.

Koriander stammer oprindeligt fra Asien og Nordafrika, men kan købes frisk i de fleste større supermarkeder. Koriander kan også købes tørret og stødt. Tørret koriander egner sig fint i gryderetter, samosa og supper. Men til en salat skal korianderen være frisk.

Hvis du har grønne fingre og er helt vild med koriander, ja så kan koriander faktisk vokse i haven herhjemme. Det er en et etårig plante, der bliver ca. 60 cm høj.

God fornøjelse i køkkenet (og måske i haven) og velbekomme.

2 Comments

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.