Interaktiv runesten - Skeletter og shamaner

Skeletter og Shamaner

På Randers museum kan man helt gratis få en rigtig god, sjov og lærerig oplevelse. I vinterferien var vi et smut forbi og det blev til nogle rigtig dejlige timer i selskab med skeletter og shamaner, vikinger, præster, købmænd og andet godt-folk.

Skeletter og Shamaner - Amuletter
Amuletter lavet på vores museums tur

Fordi det var vinterferie, kunne man lave sin egen seje amulet af snøre, ben, horn, sneglehuse, fjer og pels og der var venlig og tålmodig vejledning.

Og det er helt sikkert for børn!!!

Klar til kamp - Skeletter og shamaner
Klar til kamp

Museet er logisk bygget op. Vi startede i istiden og bevægede os derefter frem i tiden igennem stenalder, bronzealder, vikingetid, kristendommens indtog i Danmark, bondesamfund og industrialisering. Det var klart tiden før reformationen, der var mest interessant for drengene. Eller måske de bare var ved at være mættet af indtryk. Så mange 1000 år er alligevel også noget af en mundfuld….

Shaman i aktion - Skeletter og shamaner
Skeletter og Shamaner – Shaman i aktion med masser af knogler

Vær med

Der er mange gode muligheder for selv at være aktiv undervejs. Masser af knapper man kan trykke på og se hvordan man laver flinteredskaber. En ringbrynje og tilhørende våben og skjold som man må prøve. Et mikroskop til fri afbenyttelse var et hit. Her kunne man blandt andet se en oksetand, korn og rav med insekter i. Der ver ting man kan snuse til – hvis man altså tør… Der var blandt andet drageånde….. Så ved vi, hvordan det lugter og det er ikke meget dårligere end vores hunds ånde. Der var en fortælling med lysshow på en runesten – det var rigtig flot. Vi spillede på interaktive skærme og forsøgte at skrive gotisk, hvilket er svært. Der var en hytte af skind man kan kravle ind i og bagefter tage en selfie iført stenaldertøj. Der udover var der en masse andre interessante og seje ting.

At museet giver mulighed får, at man selv kan prøve ting og røre ved ting, gør det meget mere interessant og drengene var engagerede og hyggede sig.

Randers og omegn

Museet har fokus på Randers og omegn og når nu vi kommer fra Randers, er det sjovt, at vi kender mange af de steder, der nævnes i udstillingen. Vi kunne for eksempel tale om, at vi i sommers havde besøgt en mose og lige netop der har man fundet en masse ravkæder, der er blevet givet som moseoffer. Det gør oplevelsen meget aktuel og vedkommende.

Insekter i rav set under et mikroskop - Skeletter og shamaner
Insekter i rav set under et mikroskop

Vi havde en dejlig dag med sjov, hygge og lidt læredom. Og moren var meget begejstret over vi kunne dele interesser på museet og få lidt viden stoppet indenbords, mens vi havde det sjovt.

Telt af birkebark og skind - Skeletter og shamaner
Telt af birkebark og skind

Der er skiftende arrangementer og udstillinger i løbet af året. Kalenderen kan ses ved at følge dette link – Museum Østjylland.

Hvis du kender et museum, der er godt at besøge med børn, så skriv det meget gerne i en kommentar.

Der er mere inspiration til aktiviteter i Randers med børn lige her: Juleværksted på Randers naturcenter og Cykeltur til fladbro.

Følg By Schlagelberger på facebook og instagram

2 Comments

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.