
Pizza med biller, edderkopper, øjne eller spøgelser
En sød spøgelses pizza eller en pizza med biller – det er bare en lækker eller måske lidt ulækker halloween spise. Se opskriften på pizza med biller, edderkopper, øjne eller spøgelser lige her.
Pizzaerne er nemme at lave og skal det gå ekstra hurtigt, kan man købe dejen og sovsen færdig.

Hvad skal der i?
Dej:
- 15 gram gær
- 3/4 dl lillefinger varm vand
- 1 spsk olie
- Ca. 2 del mel
- 1/4 tsk salt
Fyld:
- Tomatsovs – købt eller hjemmelavet
- Sorte oliven
- Toast ost (Ost i små firkantede skiver)
- Jalapenos
- Evt. dit yndlings pizzafyld
Hvordan:
Dej:
- Smuldr gæren i en skål og hæld den lillefinger varme vand ved og bland (herligt udtryk – lillefinger varm. Jeg hensættes til hjemkundskabs timerne i skolen)
- Hæld olie og salt i. Rør det sammen
- Tilsæt mel til dejen er tilpas
- Dejen skal hæve i ca. 30 minutter
- Ælt dejen
- Rul dejen ud på et bord eller et bageunderlag med mel på. Alternativt kan man lave en deep pan pizza i et smurt ildfast fad.
- Læg pizzaen på en bageplade med bagepapir
Fyld:
- Smør tomatsovs på pizzaen
- Til bille eller edderkoppe pizza skæres sorte olieve over på midten. Den ene halvdel er kroppen, den anden halvdel skæres til 6 eller 8 ben
- Øjne laves af en jalapenos og oliven. Skær oliven over på midten og skær en lille fordybning på den buede side. Læg en rund jalapenos skive på pizzaen. Læg den halve oliven ned i jalapenosen. Til sidst lægges et lille stykke jalapenos ned i fordybningen på olievenen.
- Spøgelser laves ved at skære et spøgelse ud af osten. Læg spøgelses osten på, når pizzaen næsten er færdig.
- Yndlings fyldet lægges på pizzaen
- Sæt pizza med biller, edderkopper, øjne eller spøgelser i oven ved 225 grader i ca. 15 minutter.
Der er mere halloween inspiration og opskrifter på By Schlagelberger:
Heksefingre Halloween Guide til halloween for børn oreo edderkopper
Rigtig god fornøjelse og hav en hyggelig uhyggelig halloween.



Følg med på facebook
One Comment
Pingback: