
Påskeharens påskejagt
En fast tradition hjemme hos os er den årlige påskeharens påskejagt arrangeret af selve påskeharen… Drengene glæder sig hvert år, til de skal ud og finde deres påskeæg, som påskeharen har gemt et sted på matriklen.

Påskeharen har lagt nogle spor i form af tegninger og da en påskehare har poter og ikke fingre er tegningerne ikke altid helt nemme at tyde, men til gengæld er de nemme at tegne, hvilket er til fordel for arrangøren. Og det må jo godt være nemt.

Påskeharen lægger det første spor et sted i huset. Sporet er en tegning af et andet sted i huset eller udenfor. På det næste sted ligger endnu en tegning og sådan forsætter det indtil den sidste post, hvor påskeæggene ligger. Meget simpelt, men utrolig underholdende.
Hvis det med selv at tegne virker lidt for udfordrende, så kan du tage foto af steder i hus og have og printe dem ud. Det er en god ide at tage foto i underlige vinkler eller meget tæt på, så der er en udfordring i at tyde posterne.
Hvis du har lyst til at lave påskeharens påskejagt, så har jeg lavet en guide. Princippet i påskejagten kan også nemt bruges i andre sammenhænge som fødselsdag eller halloween og den er virkelig nem og hurtig at lave.

Det skal du bruge
- Papir
- Noget at tegne med
- Påskeæg
Hvordan:
- Tegn ting i huset på forskellige stykker papir. Hver tegning er en post. I år havde vi 20 poster til 2 børn.
- Sæt eventuelt navn på hver tegning, hvis der er flere børn med. På den måde får alle mulighed for at gætte posten.
- Læg nu tegningerne ud rundt omkring.

God fornøjelse og god påske
Mangler du påske ideer så tjek disse indlæg: Vejledning til at puste æg eller marmorerede æg
Du kan følge Byschlagelberger på Facebook, Instagram og Pinterest.