
Oreo edderkopper
De små søde Oreo edderkopper er super fine og kun lidt uhyggelige til en skræmmende halloween aften for børn. De tager ikke lang tid at lave og børnene er bare vilde med at spise dem. Måske børnene også vil med i køkkenet, når der skal kreeres søde edderkopper og jeg er sikker på de nok skal hjælpe med prøvesmagning.
Jeg lavede dem første gang sidste år og det er helt sikkert, at vi gentager succesen igen i år.
Der skal kun bruges tre ting for at lave de søde Oreo edderkopper og alle tingene kan købes i et almindelig supermarked.

Hvad skal der bruges
- Oreo
- Lakrids snørebånd
- Glasur eller skriveglasur op tube
Hvordan:
- Klip lakrids snørebånd i passende længde. 8 stykker snørebånd til hver Oreo kiks
- Stik lakrids snørebånd stykker ind i cremen på Oreo kiksene. Det kan drille lidt. Nogle kiks kan man let skille ad og lægge lakrids snørebåndet ind i, andre skal man være lidt tålmodig med.
- Lav øjne af glasur. Skal edderkopperne være ekstra skræmmende, kan man lavede farvede øjne ved at tilsætte lidt frugtfarve til glasuren.
Vupti – det var det. Små fine lækkerbisken edderkopper. Et sikket halloween børnehit.

Allerede i aften får vi halloween gæster og de får blandt andet serveret de søde Oreo edderkopper sammen med kranie kage, heksefingre, brækkende græskar og pizza med spøgelser, edderkopper, biller og øjne. Det bliver bare hyggeligt og selvfølgelig også meget uhyggeligt…. uha. Vi skal også ud og lede efter vores slikposer, for Heksen Hanne kommer helt sikkert igen i år og stjæler børnenes slik! Du kan læse mere om vores halloween aften på bloggen.
Se flere opskrifter og halloween inspiration på bloggen:
Guide til halloween for børn Halloween Heksefingre Pizza med spøgelser eller edderkopper
Rigtig god fornøjelse og hav en dejlig hyggelig uhyggelig halloween.
Følg By Schlagelberger på Facebook

One Comment
Pingback: