Lækker supper med chili, appelsin og gulerod

Orange suppe – med appelsin og chili

Det er ved at være små koldt og vinteren kommer lige om lidt. Hjemme hos os er vinteren suppetid og der findes bare så mange lækre supper. Denne orange suppe er en af mine favoritter og den er nem at lave.

Opskriften på denne suppe har jeg fået af en veninde og siden har jeg modificeret den en smule og det forsætter jeg sådan set med, hver gang jeg laver den. Jeg er ikke god til at holde mig helt til nogen opskrifter, derfor kommer jeg tit til at lege lidt undervejs. Som regel går det godt og ind imellem kikser det en smule…

Den Orange suppe fungerer godt, når man er gavmild med chilien. Sødmen fra appelsinerne og gulerødderne står rigtig godt til den stærke chili. Og serveres den med en klat cremefraiche, smager det helt fantastisk.

Her bliver til ca. 6 personer, hvis suppen serveres som en forret.

Hvad skal der i

  • 8 gulerødder
  • 2 appelsiner
  • 1 – 2 tsk chilipasta
  • 2 løg
  • 3 fed hvidløg
  • 1 liter grønsags bouillon
  • Salt og peber
  • En smule olie

Hvordan

Løg og hvidløg pilles og snittes, hvorefter de svitses i en gryde med en smule olie. Hak gulerødderne i tern og hæld dem over til løgene. Halver appelsinerne og pres saften ud i en si. På den måde undgår man, at der kommer kerner med i suppen. Er det økologiske appelsiner, kan skallen rives og kommes i suppen. Lad suppen stå til gulerødderne er kogte. Tilsæt ca. 2 dl vand, så suppen kan blendes. Min blender foretrækker, maden er lidt lind, når den skal blende. Når suppen er kølet af, blendes den helt fint. Herefter hældes den tilbage i gryden og varmes op sammen med 1 liter grønsags bouillon. Smag til med salt og peber. Lad suppen stå og simre lidt.

Orange suppe med Appelsin, gulerod og chili
Orange suppe med appelsin, gulerod og chili – inden den blendes.

Når suppen er færdig med at simre, serveres den med cremefraiche på toppen, lidt brød og evt. et drys koriander eller anden krydderurt.

Suppen egner sig rigtig godt til en indisk menu.

God fornøjelse og velbekomme.

6 Comments

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.