
Nemme kort til baby dreng
Skal du til barnedåb, baby shower eller på barselsvisit, så er dette nemme kort til baby dreng sødt og nemt at lave selv.
Her er mulighed for at lege med farver og mønstre. Når jeg har en fast skabelon for, hvordan mit kort skal se ud, kan jeg godt lide at prøve med forskellige måder at sætte tingene sammen på. Her ved jeg for eksempel, at det skal være en barnevogn og hvilke dele, der skal indgå og hvordan de skal placeres. Derfra er det nemt at begive sig ud i fri leg og sammensætte tingene på nye sjove måder. Og resultatet kan overraske – positivt altså ;-).
Her har jeg skåret mine dele ud i forskellige farver og kvaliteter. Noget er papir og noget karton. Fordelen ved karton er, at det kan sættes på klæbepuder og derved opnår man en 3d effekt. Delene sætte jeg sammen på forskellig vis med forskellige baggrunde, indtil jeg finder et look jeg kan lide.

Herefter tager jeg de dele fra, jeg skal bruge og lægger resten væk til senere brug.
Til et barnevogns kort skal der bruges:
- Et kort 14×14 cm cirka
- Baggrund – karton 10×10 cm cirka
- Evt. en stribe karton eller papir 10 cm langt
- En stribe med tekst (papir, karton eller bånd)
- 2 cirkler til hjul
- 1 halv cirkel i en farve
- 1 halv cirkel i en anden farve

Der skal desuden bruges:
- Standse maskine eller andet til at lave cirkler med
- Cirkelstandser
- Saks
- Skæremaskine eller hobby kniv
- Dobbeltklæbende tape
- Klæbepuder

På bagsiden af kvadraten sættes en klæbepude i hvert hjørne. Kvadraten bliver baggrunden for barnevognen.

Placer klæbepuder på bagsiden af karton striben, der skal sidde nederst. Men kun hvis denne er af karton. Er den af papir, bruges der dobbeltklæbende tape.

Baggrunden og striben sættes på forsiden af kortet. Man kan bruge en lineal eller øjemål.

Sæt dobbeltklæbende tape på striben nederst på kortet.

Båndet eller striben med tekst klippes først til i længden, når den er sat fast på den dobbeltklæbende tape.

De fire dele til barnevognen skal have dobbeltklæbende tape på bagsiden, hvorefter de sættes på den kvadratiske baggrund.

Og vupti – et styks kort med barnevogn, eller tre.

Og når jeg laver kort ved mit krea bord, ligner det altid, at der har været en tornado forbi, men det er bare mig, der leger.
Rigtig god fornøjelse.

Følg By Schlagelberger på facebook.
Find mere inspiration på By Schlagelberger, pinterest og instagram / instagram kun kort
4 Comments
Pingback:
Pingback:
Pingback:
Pingback: