Kranie kage
Den meget uhyggelige og farlige kranie kage er en hel sikker genganger til vores halloween hver eneste år. Den kunne også nemt bruges til en sej sørøver fødselsdag.
Jeg plejer at bruge en opskrift på en almindelig sandkage, men man kan selvfølgelig også bruge en anden kagedej. Min opskrift ganger jeg op med 3, for det passer med en portion, der kan fylde kranie kage formen. Der er kage nok til mange gæster eller til flere dage.
Det er flere år siden, jeg købte kageformen i en lille butik i Randers. Desværre fører de ikke længere kageforme, men jeg har fundet nøjagtig den samme som min i denne engros webshop: Sweet Kitchen, der desværre ikke har salg til private, men kan oplyse nærmeste forhandler. Coolstuff har en kage form, der ligner den, jeg har brugt.
Kagen kan sagtens laves dagen inden, den skal bruges og den smager fint flere dage efter, når den opbevares i en lufttæt beholder.
Hvad skal der i?
- 9 æg
- 510 gram sukker
- 6 tsk vanilje
- 375 gram mel
- 3 tsk bagepulver
- 150 gram smør
- 150 gram olie
Hvordan?
- Bland alle ingredienserne og rør godt sammen med en håndmixer
- Smør formen gavmildt med smør og kom godt ind i kanterne
- Dejen kan farves inden, den hældes i formen, eller man kan fylde halvdelen af dejen i formen og hælde en skvis frugtfarve på for derefter at fylde resten af dejen i
- Fyld dej til kanten på formen. Der skal være plads til, at kagen kan hæve
- Bages ved 175 grader i ca. 1 time. Hold godt øje med kagen og stik forsigtigt i den med en smal kniv. Er der dej på kniven, skal kagen have lidt mere tid i ovnen
- Lad kagen køle lidt af
- Nu skal kagen ud af formen og det kan drille lidt. Nogle gange hopper den lige ud og andre gange kræver det en smule overtalelse. Hvis den er genstridig, kan en tur i fryseren hjælpe. Min har stået natten over og næste dag smuttede den lige ud, da kagen først begyndte at tø op
- Skær kagen til. Det er nemt at se, hvor man skal skære.
- Sæt de to kagedele sammen. Understøt evt. med en skive kage
- Pynt kagen med flormelis, der drysses igennem en si
Rigtig god bage lyst
Vil du have mere halloween så tjek disse link og finde uhyggelige opskrifter og skræmmende inspiration:
Guide til halloween for børn Halloween Heksefingre Pizza med spøgelser eller edderkopper Oreo edderkopper
Og har du nogle gode halloween ideer, så skriv en kommentar, jeg vil glæde mig til lidt uhyggelig læsning.
Følg By Schlagelberger på Facebook
2 Comments
Pingback:
Pingback: