Om mig

Jeg har fanget mig en myg – en stankelmyg!

Og det hedder vist ikke engang en stankelmyg, men mon ikke I ved, hvad jeg snakker om? De der store flyvende stankelben. De er virkelig uskønne og flyver meget usikkert.

Uventet og uønsket besøg i mit soveværelse

Ja, det lyder måske ikke af meget, men det var det nu alligevel, da der i nattens mulm og mørke kom flyvende denne uskønne skabning med alt for lange og tynde ben stikkende ude overalt fra dens lille bitte krop.

Og lyden! Lyden af vingerne, der svirrer så jeg kan høre, at nu er den tæt på, men hvor? Er den i min te? I min hals? Laver den mon en kamikaze aktion mod den varme pære i min læselampe, eller sidder den fast i mit loft, der består af noget, der ligner hvidt halm. Det smarte ved mit loft er nu alligevel, at det kan fastholde stankelmyg – for en tid. Så sidder de der med deres ene lange tynde ben filtret ind i loftsbeklædningen og kan hverken svirre, eller i princippet genere mig. Men jeg ved jo, den er der. Og hvor længe holde loftets greb om dens ben? Det går virkelig ikke. Der må en løsning på bordet, eller i denne situation – loftet.

Mit “halmloft” har et godt greb i stankelmygge benet

Men ligefrem slå den ihjel? Nej, det kan jeg ikke. Jeg er jo ikke vegetar for ingenting og bare fordi stankelmyggen er både uskøn, flyver sjusket og er irriterende, så er det alligevel for voldsom en skæbne at kvase den.

Nej, der må andre løsninger til! 112 er det i overkanten? Man kan jo blive en smule desperat sådan en mørk nat. Vække kæresten – vi bor ikke sammen, så han skal på en køretur for at redde mig fra en stankelmyg, nej den går nok heller ikke. Men hvad så med børnene? De er vildt seje til alle insekter og ikke rigtig bange for nogen af dem. De ville sikkert fange den, give den et hjem (alias syltetøjsglas med lufthuller i låget), fodre den med alt fra græs til pølsestykker og kalde den Henning. Alternativt ville de finde ud, om vores rotte (som skulle være en kæle rotte, hvilket aldrig er lykkes, da den sætter tænderne i alt, der kommer indenfor dens rækkevidde) kunne være interesseret i at spise en stankelmyg. Men man må vist ikke vække sine børn midt om natte for at fange flyvende insekter…. Hunden så! En stor vagtsom Schæferhan, der skal forestille at passe på familien…. Men han sover også og snorker tilmed og ville helt sikkert ikke forstå et pip af, hvad han skulle gøre, men fare glad rundt om mig, mens han vælter ting i bedste domino stil.

Goder råd var dyre nu. Eneste løsning var, at jeg måtte være selvstændig og stærk kvinde. Ikke min kop te stillet overfor denne udfordring. Den kæmpestore stankelmygs skæbne blev i et blåt plastic glas fra Ikea med et stykke pap for åbningen. Jeg rystede lidt på hånden og hjertet bankede, for kunne man ikke godt forestille sig, at den slap fri, trods den hermetiske paplukning? Og hvis den slap fri, ville den flyve lige ind i min mund… Hvilken fantasi – sådan er det med fantasi kl. tolv om natten….

Nå, men stankelbenet Henning måtte tilbringe natten i sit blå bur og jeg håber sandelig, den har tænkt over sin opførsel i nat. I dag blev den selvfølgelig sluppet fri ude i haven. Jeg håber endnu mere, at den ikke kommer igen i nat, for så må jeg altså ringe 112 og give den flyvende fætter et tilhold. Så stopper festen!

Beviset på jeg er en selvstændig og stærk kvinde!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.