Vegetar opskrifter

Hvad køleskabsskuffen gemte

Mon du kender det med, at aftensmaden faktisk kommer en smule bag på dig? Eller måske trænger køleskabsskuffen med alle grønsagerne bare til at blive lettet for indhold…. Inden grønsagerne bliver alt for slatne og triste.

Jeg laver tit en omgang “hvad køleskabsskuffen gemmer”. Og indrømmet – det er ikke det hele, jeg har fundet i køleskabsskuffen. Hjemme hos mig ligger løg og tomater ikke på køl og Sambal Oelek har jeg altid på køl.

I opskriften er antal og mål vejledende. En kvart peberfrugt er helt sikkert også passende og mange forskellige grønsager går an at bruge i denne nemme vegetarret. Det vigtigste er, at grønsagerne kommer på i den rigtige rækkefølge, så man undgår rå løg og squash, der er blevet til mos. Jeg kan godt lide, der er lidt bid i og at stykkerne er i sådan en størrelse, så man kan smage hver enkelt grønsag.

I denne omgang er der brugt:

  • 1/2 Rødløg
  • 2 fed Hvidløg
  • 4 Små tomater
  • 5 cm Squash
  • 1 Gulerod
  • 1/2 Rød peberfrugt
  • 1/2 Grøn peberfrugt
  • 1 tsk. Samal Oelek
Hvad jeg fandt i køleskabsskuffen og omegn.

Varm panden op med olie på. Hak rødløg i skiver og hak hvidløg forholdsvist fint og læg det på den varme pande. Skær gulerødder i stave og tilsæt dem til løggene. Skær peberfrugter i skiver og squash i tern og hæld det på panden. Til sidst tilsættes de halve tomater og tørret eller frisk timian. Smag til med salt og peber og Sambal Oelek.

Vegetar ret på panden

De stegte grønsager kan serveres med pasta, ris, kartofler, bulgur, couscous, quinoa m.m. En smule creme fraiche giver godt modspil til chilismagen (hvis man har valgt at lave retten en smule stærk).

En nem og hurtig vegetarret med mange grønsager og en ret som kan mindske madspild.

Velbekomme.

Kan serveres med pasta, kartofler, ris, bulgur m.m.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.