Halloween snack

Halloween

Hjemme hos os er halloween blevet en tilbagevendende tradition, som vi glæder os til.

Vi pynter op, skærer græskkar, laver græskar suppe og ikke mindst så inviterer vi til halloween komsammen. Det er et arrangement, børnene ser frem til. Vi kommer selvfølgelig udklædte og skulle man nu have glemt sit halloween look, jamen så finder vi da bare noget i en af mine 3 halloween kasser. Ingen skal være uhyggelig almindelig denne aften.

Halloween skilt
Mon nogen tør komme på besøg hos os?

Halloween komsammen

Der er jo ikke noget som lidt uhygge blandt venner og familie.

Når vi holder halloween komsammen, er det for børn med deres forældre. Men mest for børnene. Vi holder det ved aftenstid, så det når at blive lidt mørkt udenfor. Jeg laver noget let mad som pizza med spøgelser, og edderkopper, røde orme eller græskarsuppe. Derudover er der noget farligt, uhyggeligt og noget lidt ulækkert snack og kage. Det kunne være ting som kranie kage, hekseblod med øjne, troldesnot, oreo edderkopper, skumfidus med betændelse på, monster kager, heksefingre og det nye i år bliver et græskar, der kaster op. Du kan finde mange af opskrifterne her på bloggen.

halloween - Oreo edderkopper
Oreo edderkopper

Heksen Hanne

Hvert år kommer Heksen Hanne og stjæler børnenes slik!! Vi har arvet Heksen Hanne fra min kusine. Tænk sådan en heks kan gå i arv….. Hver eneste år er hun kommet og har tyvstjålet kurven med slik, så børn og voksne må ud i mørket og følge heksen Hannes ledetråde indtil de sliksultne børn endelig finder deres slik.

På bloggen er der lavet forslag til, hvad sådan en Hanne heks kan finde på at udsætte børn for. Se det lige her.

Halloween - kager og en sort engel
Uhyggeligt kagebord og en sort engel

Det må godt være nemt

Halloween kan godt blive omfattende både i udklædning, pynt, slikjagt, økonomi og ikke mindst de ting, der skal kreeres i køkkenet.

Udklædningen klarer vi ved at stå på hovedet i børnenes og min kasse med klæd ud tøj. Kommer der en rigtig god ide op, kan man da lige lave et biografgulv ved at klistre en masse popcorn og slik papir på noget sort gammelt tøj. At ligne en heks kræver ikke alverden. Ja, det siger mine børn til mig…

Noget af det allerbedste ved halloween er jo, at man ikke skal fjerne spindelvæv. Måske skal man lige forberede ens fastboende kæle edderkopper på, at der til halloween flytter nogle ordenlige edderkoppe krabater ind og tilmed i stort antal.

Slikjagten er nok det, der kræver den største indstats alt efter, hvor omfattende det skal være. Jeg genbruger mange elementer år efter år som eksempelvis Heksen Hanne, slikket, der bliver stjålet og den hvide vandrende sten. Den hvide vandrende sten opstod, fordi en forældre, der hedder Steen, blev klædt ud i hvidt og så var den hvid vandrende sten opstået.

Derudover kan jeg varmt anbefale at købe halloween pynt og udklædningstøj efter den 31.10. Det bliver noget billigere.

Det behøver ikke være mere krævende, end man selv vil. Brug de opskrifter, der virkede sidste år. Børnene kan godt lide genkendelsen og det bliver nemmere for kokken, når man har lavet kranie kagen mange gange før. Nogle år har jeg også fået en gæst til at tage en kage med eller sat gæsterne til at stå post på slikjagten.

Jeg har lavet en guide eller to do liste for vores halloween i år. Klik her, så kommer du lige til halloween guiden.

Rigtig god fornøjelse og hav en dejlig uhyggelig halloween.

Halloween bord
Halloween bord

Har du lyst til at følge med i hvad, der sker på By Schlagelberger, så følg bloggen på facebook

4 Comments

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.