Fint juletræ af papirstrimler

Fine juletræer af papirstrimler

Man kan lave disse fine juletræer af papirstrimler i alle mulige mønstre og farver og børnene kan sagtens være med. De er sjove og virkelig nemme at lave. Se den udførlige foto vejledning eller lad dig blot inspirere.

Her har jeg lavet et juletræ i lyserøde nuancer, men det er kun fantasien, der sætter grænser for farver, mønstre og størrelse.

Materialer og redskaber

  • Skæremaskine eller saks
  • Hulmaskine eller eyelet redskab (der skal ikke bruges eyelets – kun redskabet til at lave huller med)
  • Træ pind – jeg har brugt et grillspyd
  • En smule ler
  • Karton i guld
  • Silkepapir i guld
  • Bånd
  • Paprør ( jeg har brugt røret fra en rulle toiletpapir)
  • Køkkenfilm eller sølvpapir
Materialer og redskaber til de fine juletræer af papirstrimler
Materialer og redskaber til de fine juletræer af papirstrimler

Hvordan?

  • Klip eller skær strimler ud af papir. Jeg lavede to af hver længde og der var ca 0.5 cm i forskel på hver længde. Bredden på strimlerne er ca. 1.5 cm. Laver man et mindre træ, kan man lave strimlerne smallere.
  • Buk strimlerne sammen så hver ende rammer midten. Enderne skal have et overlap.
  • Lav et hul gennem alle tre lag papir
Papirstrimler
Papirstrimler
  • Klip to stjerner af guld karton og lim dem sammen om træ pinden i den ene ende
  • Sæt papirstrimlerne på pinden. Start med de mindste og før pinden igennem alle tre huller
Stjernen er lavet af to stykker karton i guld
Stjernen er lavet af to stykker karton i guld
Krea rod - sådan må det bare være
Krea rod – sådan må det bare være
  • Klip eller skær paprøret over i en passende højde. Jeg halverede røret
  • Tag en klump ler og form det, så det passer ned i røret
  • Pak leret ind i køkkenfilm eller sølvpapir
  • Placer den indpakkede lerklump i paprøret
Juletræs holder
Juletræsholder
  • Pak røret ind i silkepapir og bind en snor om for oven
Juletræsfoden
Juletræsfoden
  • Stik juletræet ned i leret
  • Fordel strimlerne jævnt
Juletræet stikkes ned i leret
Juletræet stikkes ned i leret

God fornøjelse med julerierne

Juler I også på den kreative måde hjemme hos jer?

Der er meget mere jul på bloggen. Tjek den nemme risengrød, der laves i mikroovn eller måske har du lyst til at blive inspireret til fine hjemmelavede til og fra kort.

Følg By Schlagelberger på facebook.

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.