Ferie med børn og enestående voksen

Det kan virke som lidt af en udfordring at tage på ferie alene med sine børn. Det er et stort ansvar at stå alene og hvad nu, hvis der sker noget? Eller hvad nu, hvis alle børn har brug for en voksen på samme tid? Og hvad med den der øksemorder, der helt sikkert står og lurer bag hver en shelter i det ganske land? Der er mange overvejelser og måske nogle grænser, der skal rykkes. Og man skal helt sikkert ikke gøre noget, man ikke føler sig klar til. På den anden siden, skal det, at du er enestående forældre heller ikke hindre dig i at få en fantastisk ferie fuld af skønne oplevelser, selvom ferie med børn og enestående voksen, kan virke lidt skræmmende eller uoverskuelig.

Jeg bor alene med mine tre drenge og er helt sikkert meget bekymret for alt det, der nu kan gå galt. På den anden side vil jeg virkelig også gerne have nogle fede ferie oplevelser med mine børn i ferien og derfor er jeg nød til at tænke lidt ud ad boksen. I vores familie har vi fundet nogle fine løsninger og dem deler jeg med dig lige her.

En dags tur kan være en god start

Er der en voksen tilstede?

Alliere dig med en anden voksen. Måske har du en veninde, der også er alene med sine børn og som rigtig gerne vil have selskab på kanoturen eller på shelter pladsen. Inden ferien kan det være en god ide, at forventningsafstemme. Og vær helt ærlig, så bliver det en meget bedre ferie. Skal I følges ad hele tiden? Skal I lave mad sammen eller hver for sig? Koordinerer I oppakningen? Hvor langt skal I gå, cykle eller sejler hver dag? Er der fælles regler for skærm og slik?

Det kan også være en tur på campingplads, hvor du kender nogle, der er på ferie, men som I ikke nødvendigvis skal være sammen med. Men bare at vide de er tæt på, hvis der bliver brug for en ekstra hånd, det kan være en stor tryghed.

Find et forum for andre single, der skal på eventyr og lav aftaler med dem. Måske kender du dem slet ikke i forvejen, men det er en rar fornemmelse, at der er en anden 1-voksen familie på samme sted. Og måske opstår der nye venskaber.

Måske er der en telt plads, hvor der kommer mange børnefamilier, så du er sikker på at være i godt selskab.

Spørg i dit netværk om der skulle være andre i samme situation, der har lyst til en ferie partner. Jeg har spurgt nogle alene forældre på skolen og de blev virkelig glade og vi skal nu på tur sammen.

Ferie med børn og enestående voksen
Min tro følgesvend på tur

Andre gode råd

Sæt dig godt ind i, hvad der skal pakkes så der både er plaster, snack, underholdning, powerbank og skiftetøj med.

Planlægning er vigtig, så der er en ledig shelter på pladsen, skal der være adgang til toilet? Afprøv udstyret inden, så alle stænger til teltet er hele og husk mad alle kan lide.

Tag dig god tid, så både du og børnene kan følge med. Det er jo ferie og stressen og burde kom slet ikke med i rygsækken.

Trætte børn, der bare ikke gider mere kan være en noget af en udfordring. Min erfaring er, at det hjælper at give tid og holde en pause. Anerkend, at det er ok at være træt og at pausen kan være lige så længe, der er brug for. Man kan desuden snakke om evnen til udholdenhed. At det er sejt at være udholdende og at det kan man træne.

Lidt snack er god benzin til trætte ben og kan ofte lige give en kilometer mere.

En back-up plan eller en plan to kan redde ferien. Hvad nu hvis det står ned i strænger? Hvad kan man så tage sig til? Spille spil, museum, besøge nogen, bade i regnvejr eller……..

Søg viden og inspiration på nettet og i bøger. Curly Camper er en blog med masser af inspiration til frilufteventyr. Her er gode råd til pakning, overnatning og grej.

Start i det små og gentag succesen. Når man starter i det små og tager bare en overnatning et kendt sted, så er det mindre krævende og chancen for en fed ferie-oplevelse bliver stor. Har du lyst til meget mere eventyr end det, så se det som et skridt på vejen, hvor du samler erfaring og mod til de helt store ferie eventyr med børn.

Sænk forventningerne og se hvad der sker. Lav en overordnet plan og hav en back-up, men derud over så se, hvad der sker. For børnene handler det meget ofte allermest om nærvær med den voksne.

Sådan holder vi ferie

Vi har valgt lidt af hvert i vores ferie.

Vi skal på camping med telt på en campingplads, hvor min veninde er fastlægger. Vi låner køleskabsplads, hygger og leger sammen, men ellers er vi ikke fælles om alt. Vi laver selv mad og sover i vores telt og har tid sammen i vores lille familie. På den måde får vi også prøvet nogle ting af og samler erfaring til den næste lidt mere udfordrende tur.

Den står også på kano tur med en anden veninde og hendes børn. Vi har lejet hver vores kano og booket en shelter. Vi er fælles om aftensmad og morgenmad. Vi har valgt en overnatning og korte distancer på vandet.

Vi skal på shelter overnatning med nogle forældre fra mine børns skole. Det bliver en enkelt overnatning i lokalområdet og tæt på noget vand. Her bliver det mest fællesskabet med de andre, der er vigtigt.

Det er et stort ønske, at jeg tør sove i shelter eller på en teltplads alene med mine børn. Derfor har jeg planlagt, at vi øver det på en plads, hvor jeg ved, der er mange andre børnefamilier. Små skridt hen mod målet.

Vil du læse mere om ferie med børn så tjek det ud her.

Rigtig dejlig sommer til dig og din familie.

Har du gode råd til ferie med børn og enestående voksen, så smid en kommentar herunder.

Gå ikke glip af et nyt indlæg: Følg By Schlagelberger på facebook og instagram

One Comment

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.