Fedtebrød

Fedtebrød

En af mine absolut yndlings småkager er fedtebrød. De er sprøde og friske i smagen. Og så er de ret nemme og hurtige at lave. Der er faktisk kun en ulempe ved fedtebrød – man kan aldrig bage nok. Ja, det var da lige før, jeg ikke nåede at få taget et billede af en hel småkage….

I nogle opskrifter bruges der romglasur, men jeg er klart tilhænger af en dejlig syrlig glasur med citron.

Men hvorfor hedder de dog fedtebrød? Det er ikke det mest charmerende navn til en lille lækker julesmåkage….

Fedtebrød
Fedtebrød

Her følger den opskrift, jeg brugte i søndags til mine fødselsdags gæster.

Hvad skal der i?

Dej:

  • 200 gram hvedemel
  • 35 gram kokos
  • 1/4 tsk bagepulver
  • 125 gram sukker
  • En skvis citronsaft
  • 125 gram smør
  • 1 spsk æggehvide

Glasur:

  • Flormelis
  • Vand
  • Citronsaft
  • Evt. kokos

Hvordan

  • Bland mel, sukker, kokos og bagepulver i en skål
  • Tilsæt citronsaft
  • Smuldr smør i melblandingen
  • Hæld æggehvide i dejen
  • Ælt dejen sammen
  • Form 4 ruller i bagepladens bredde (den korte side). Det er en fordel at lave rullerne før dejen køles, da dejen er hårdere at arbejde med, når den er kold
  • Stil dejen i køleskab en time eller fryser i en halv time
  • Læg dejrullerne på en bageplade med papir og tryk dem flade. Læg evt. bagepapir mellem dej og hånd, så dejen ikke klæber
  • Bages ved 200 grader i ca. 8 minutter. Hold godt øje med de ikke bliver for mørke
  • Når kagerne kommer ud af ovnen, skæres de i snitter af passende størrelse

Pyntes med glasur med citronsaft i og der drysses evt. lidt kokos i den våde glasur.

Opbevares i lufttæt kagedåse (hvis de altså ikke blive spist inden).

Er juletid småkagebagetid for dig og har du en absolut yndlings småkage i juletiden?

Velbekomme og god bagelyst

Der er meget mere jul på bloggen. Tjek den nemme risengrød, der laves i mikroovn eller måske har du lyst til at blive inspireret til fine hjemmelavede til og fra kort.

Følg By Schlagelberger på facebook.

4 Comments

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.