
Brændt gummi og lugten af benzin på Ring Djursland
En rigtig drengerøvs dag
Nu ved jeg, hvordan det lugter – brændt gummi og benzin og jeg er ikke ubetinget enig i, at det er en dejlig duft. Men vi havde en dejlig dag med Brændt gummi og lugten af benzin på Ring Djursland.
Små børn og fine gamle biler

Det var et stort hit at tage på Ring Djursland til historisk weekend. Der var både motorcykler og gamle biler, man kunne gå rundt og kigge på og der blev også kørt ræs, hvor de kørte om kap – mon det hedder at køre om kap i denne sammenhæng? Jeg blev åbenbart ikke fuldt udlært i “brændt gummi og benzin” genren. Drengene var ellevilde med alle de finde gamle biler og motorcykler. Der var de helt gamle udgaver og der var biler, jeg kan huske fra min barndom. Meget hyggeligt og nostalgisk – ja, tænk, jeg kan huske biler fra før, de blev til veteran biler….

Vi fandt det gode udsigtspunkt med overblik over en stor del af banen. Det krævede dog noget af en klatretur over en mur og en smule pigtråd. Men hvad gør man ikke for at få den gode plads til ræs. Og gode pladser var det. Vi sad der i græsset med sol, der varmede og udsigt over det meste af banen og især et interessant sving. Nå ja, og så langt væk fra banen, at vi ikke rigtig kunne lugte det der brændte gummi. Tilbage til svinget – jeg sad nu og blev en smule nervøs på kørernes vegne. De havde sørme meget fart på i svinget… En enkelt væltede, men han vinkede bare lidt, tog sin motorcykel, sætte sig op og forsatte med at køre. Det er da lidt sejt.
En rigtig dejlig dag med brændt gummi og lugten af benzin på Ring Djursland



Ring Djursland – lidt fakta
Ring Djursland er en asfaltbane på 1750 meter med mange sving.
Adressen er: Amucentervej 2, 8560 Kolind
Tjek deres kalender på: https://www.ringdjursland.com/kalender/

Flere forslag til aktiviteter med børn? Så læs med her.
2 Comments
Oliver Bach
God inspiration til en tur med Sine børn
Schlagel
Hejsa. Mange tak. Ja, det er et super godt sted at tage drenge med hen. Og måske også piger ;-).