
Boganmeldelse: Nærmere noget af Simon Krohn
Indlægget om bogen Nærmere noget, er skrevet i forbindelse med Bloggers By Heart´s Readathon, der er en årligt tilbagevendende begivenhed, med masser af inspiration til sommerens læsestof.
Bag om yogaen
Bogen nærmere noget er skrevet at Simon Krohn og beskæftiger sig med det interessante emne yogafilosofi. Yoga er nemlig også en livsfilosofi og stillingerne er en del af denne filosofi og en vej til selvindsigt.
Som de fleste ved, er yoga noget med forskellige stillinger, kroppen indtager, hvor åndedrættet er en vigtig del af øvelsen. Altså umiddelbart en form for gymnastik eller wellness. Men de fleste, der har prøvet yoga har nok oplevet, at yoga er meget mere end gymnastik. Yoga kan noget andet og noget mere. Det gør noget for krop og sjæl.
“Nærmere noget” forklarer, hvad yoga er og kan og hvad yogaen udspringer af. Bogen forklarer mange forskellige begreber, der knytter sig til yogafilosofien. Emnerne i bogen er mange lige fra længslen eller tørsten, der driver os; hamster hjulet vi kan sidde bevidstløst fast i; nervesystemet, der kan synes udenfor vores indflydelse; teknik og betydning af yogastillinger; et indblik i tantra; yoga historie; yoga retninger; vores ego og meget mere.
Bogen tager yogafilosofien ind i hverdagen, så den bliver til praktiske værktøjer, forklarer store spørgsmål i livet, tilbyder nye måder at se sig selv og sine omgivelser på og sætter ting i perspektiv. Bogen er skrevet med humor og en omsorg, hvilket for mig er en del af yogaens væsen.
Livet er en lang læringsproces og derfor kan bogen læses igen og igen, da der hele tiden er vedkommende stof alt efter, hvor man er henne i denne process.

Bogens betydning for mig
For efterhånden en del år siden begyndte min store kærlighed til yoga, da jeg startede på et lille hold i Randers hos en fantastisk yogalærer. Jeg var solgt fra dag 1 og yogaen blev afsættet til en ny vej i mit liv. Yoga har været og er stadig med til at forme mit liv og måden at se mig selv og verdenen på. Sidenhen har jeg uddannet mig som yogalærer.
Men hvordan kan strækøvelser, meditation og vejrtræknings-teknikker påvirke et menneske så meget? Jeg måtte vide meget mere!
Jeg blev anbefalet at læse Simon Krohns bog “Nærmere noget” og her fandt jeg mange af de svar og forklaringer jeg søgte. Forklaret på en let, fængslende og tilgængelig måde.
Hvis jeg skal fremhæve nogle emner i bogen, der har berørt mit liv mest må det være:
- At have en opmærksomhed på trsna (tørsten efter mere og mere)
- En viden om, at alle allerede perfekte for livet er en proces og vi er lige der, hvor vi skal være nu – livet er en lang læring, så udvis mildhed mod mig selv og andre
- At mærke mine følelser uden at blive bange eller lade mig rive med, men blot modtage de svar mine følelser har til mig
Om forfatteren
Simon Krohn er en meget anerkendt yogalærer, cand.mag i filosofi og altså forfatter. Desuden afholder Simon Krohn workshops, foredrag og har en yogauddannelse.
Har du fået lyst til at dyrke yoga med Simon Krohn eller høre mere om yoga filosofi, er der mulighed for dette på Yogavivo. Det er er online streaming tjeneste med både yoga undervisning, meditation og yoga-talks.
Anbefaling
Kan du lide at nørde yoga, mindfulness, selvudvikling eller filosofi er denne bog en kilde til stor viden og indsigt på mange plan og virkelig værd at tage med på sommerferie eller ud på terrassen en lun sommerdag.
En meget velskrevet bog, der på læse-venlig-vis beskæftiger sig med kompliceret stof.
Hele maj skiftes bloggerne hos Bloggers By Heart til at anmelde forskellige bøger efter eget valg og her findes masser af inspiration til sommerens læsning af skønne bøger. I går skrev Lise Sommerlund et spændende indlæg om Den spiselige permahave og i morgen kl 9 er der et nyt indlæg på CopenhagenDaily.
God læselyst og dejlig sommer

Du kan følge Byschlagelberger på Facebook og Instagram.
Vil du læse mere om yoga har jeg skrevet et indlæg om gong yoga eller måske har du fået lyst til at lære mig lidt bedre at kende?
3 Comments
Pingback:
Vejen til Birkin/Annette
Jeg har prøvet yoga et par gange og kan lide kombinationen af styrke og ro ( i hvert fald i den type yoga jeg har prøvet) Jeg er desværre aldrig blevet 100% bidt af det, men det kan være jeg skal give et et forsøg mere 🙂
/Annette
Schlagel
Hej Annette
Der er så mange forskellige slags yoga og måder at undervise på, så måske det kræver et par forsøg, at finde det der lige er det helt rigtige. Så helt klart – giv det et forsøg mere :-). Bogen er nu også god at læse, selvom man ikke er så meget til yoga, fordi den omhandler et en hel filosofi eller et livssyn, hvoraf selve yogaøvelserne kun udgør en del. Held og lykke med at finde den helt rigtige yoga form. / Lise