Grillet skumfidus

Børnevenlig sommerferie på budget

Sommerferien er lige om lidt, børnene glæder sig og forventningerne er måske større end budgettet?

Sådan er det hjemme hos os. Vi glæder os til en dejlig lang ferie sammen, men ferie kan også være en dyr fornøjelse.

What to do??? Tjek denne liste ud med 10 forslag til børnevenlig sommerferie på budget.

Indlægget om børnevenlig sommerferie på budget er skrevet som en del af Bloggers by Hearts sommerserie, hvor bloggerne på skift skriver skønne sommer indlæg.

10 ideer til en herlig sommerferie

1. Overnatning i shelter eller telt

Der er masser af shelters og natur telt pladser rundt om i hele landet. Der findes forskellige hjemmeside hvor man kan finde kort med overnatningsmuligheder. Det er forskelligt om man skal booke en shelter på forhånd, hvilket kan være praktisk med børn. Ligeledes kan et toilet og vand på shelterpladsen gøre det til en endnu bedre oplevelse.

I mit blogger fælleskab (Bloggers By heart) har vi en ekspert på området og jeg vil anbefale et besøg på bloggen – Curly Camper.

Virker det utrygt at sove ude i naturen som alene forældre med børn, så tag en ven eller veninde med.

Felix passer bålet
Bål hygge

2. Lån en overnatning

Lån et hus, en campingvogn eller et sommerhus – Måske har du en ven eller et familiemedlem, der vil bytte hus eller måske kan du være så heldig at låne et sommerhus. Et helt hus kan måske lånes, hvis du vil du agere hundelufter og tyverialarm mens du holder ferie.

3. Campere hos venner og familie

Besøg venner og familie og overnat i telt i haven – Det kan være en stor overvindelse at sove i telt eller shelter alene. Sådan har jeg det. Derfor kan det være en løsning at låne en græsplæne. Det kunne såmænd også være telt i egen haven med bålmad og telt hygge.

4. Hjemme ferie

Lav sjove og skønne ting hjemme, eventuelt som en temadag – Det kunne være: Store bagedag, kemi og fysik eksperimenter (der er masser af inspiration at hente på you-tube), spilledag (alt fra brætspil, gemmeleg,have-spil og en tur foran playstationen), vandkamp, byg noget sammen eller lav telttur på stuegulvet med soveposer og lommelygter- lejrbålet bør dog undlades :-).

5. Sommerfest

Lav en sommerfest hjemme i haven, i en park, på stranden og bed gæsterne om selv at medbringer mad og drikke for at holde udgifterne på et fornuftigt niveau. Lav bål, bag en kage, pynt op og planlæg lege og andre aktiviter, hvor børnene også kan være med. Det blive en super hyggelig dag for både børn og voksne.

6. Årskort

Der kan være mange penge at spare på at købe årskort til en dyrepark eller et sommerland og ekstra meget at spare, hvis I selv medbringer maden. Det kan måske lyde lidt kedeligt at tage samme sted hen flere gange. Men ofte vil der alligevel være nye oplevelser hver gang. Og som voksen, kan jeg godt lide fornemmelsen af, at vi har tid nok, fordi jeg ved vi kommer igen snart. Der er tid til nærværet på en anden måde, end når det hele er nyt.

Rød panda i Givskud Zoo
Årskort til oplevelse – nærvær og madkurv

7. Picnic

Picnic i skoven, parken eller på stranden – forbered en lækker picnic kurv og tag ud i det blå eller grønne. Husk tæppe til at sidde på og måske en bold eller fiskenet. Sådan en picnic kunne fint kombineres med en omgang Geocaches.

8. Tag på cykeltur

Og det kan fint være en skøn en-dags udflugt med lidt eftermiddagskaffe i cykelkurven. Nemt, billigt og overskueligt. Lidt vingummibenzin kan få trætte cykelben til lige at cykle et lille stykke længere.

Cykel udflugt langs

9. Gratis museum

Der er helt gratis adgang på flere museer rundt om i landet og der er tit spændende arrangementer. Vi har blandt andet besøgt Randers museum og det kan varmt anbefales.

Interaktiv runesten - Skeletter og shamaner
Interaktiv runesten på Museet i Randers

10. Road trip

Road trip med telt og sovepose – den snupper vi i år! Vi pakker bilen med telt, soveposer, gasblus og godt humør og drager på road trip i Danmark. Vi overnatter primært hos venner og bekendte og vi skal have en masse natur oplevelser og lidt gratis kultur på diverse museer. Det bliver så godt.

Det gælder om at bruge sit netværk og ikke være bleg for at sprøge om man kan få lov at komme og overnatte i telt på græsplænen, låne et gæsteværelse eller et helt hus. Et lille ferie budget skal ikke være en hindring for en super god ferie. Og faktisk er det aller vigtigste at man er sammen.

Hvad skal du lave i sommerferien? Har du nogle gode råd til børnevenlig sommerferie på budget, så skriv endelig en kommentar herunder.

Mangler du lige 100 ideer mere, så kunne dette indlæg måske være interessant – 100 aktiviteter for børn.

I Sommerserien kan du finde masser af inspiration til en dejlig sommer, så følg med på instagram.

Gå ikke glip af et nyt indlæg: Følg By Schlagelberger på facebook og instagram

One Comment

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.